Alverdens øjne havde svært ved at vurdere, om røgen var sort eller hvid, da den tirsdag aften steg op fra Det Sixtinske Kapel i Rom. Men indenfor anede de 115 kardinaler intet om forvirringen. På en lille maskine kunne de nemlig se, at røgen var hvid. Det betød, at der var enighed om at vælge den tyske Joseph Ratzinger som ny pave. »Der var en lille maksine, der fortæller dig, om det er sort røg eller hvid røg, så jeg troede, det var helt klart«, fortæller den engelske kardinal Cormac Murphy-O'Connor til Reuters. Historisk øjeblik Selv om pavevalget er omgæret af hemmelighedsfulde traditioner, løfter Murphy-O'Connor en lille flig af sløret for konklavet, der vælger det nye overhoved for katolikkerne. Han sørgede for at overvære det historiske øjeblik, hvor kardinalernes stemmesedler lagdes i en brændeovn. Hvis mere end to tredjedele er enige om en ny pave, tilsættes et kemikale, der gør røgen hvid. »De kom sedlerne ind i ovnen«, fortæller den 74-årige Murphy-O'Connor, der deltog i sit første konklave, og fortsætter: »Jeg tænkte, at jeg lige ville kigge, for jeg får måske aldrig en anden chance«. Klapsalver til Ratzinger Den 78-årige Ratzinger blev valgt under den fjerde afstemning på andendagen af konklavet. Da enigheden var klar, begyndte kardinalerne at klappe, siger Murphy-O'Connor. »Alle klappede, men han havde sit hoved sænket. Jeg tror, han må have bedt en bøn«, lyder det fra den engelske ærkebiskop. Et veludført stykke arbejde Ratzinger har taget pavenavnet Benedikt XVI, og efter at have hilst på folket på Peterspladsen, fejrede kardinalerne udnævnelsen med middag og champagne. »Når nogen har været igennem et fælleskab med en masse bønner, en masse lytning - når resultatet kommer, er der en følelse af et stykke arbejde, der er veludført«, siger Murphy-O'Connor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























