Årsagen til den hotelbrand i hjertet af Paris, som natten til fredag kostede mindst 22 livet, er opklaret. En kvinde på 31 år har over for det franske politi tilstået, at hun har er skyld i branden. Kvinden er kæreste med hotellets nattevagt og har forklaret, at hun gik amok og raserede nattevagtens værelse, fordi hun var sur over, at han sad og drak med nogle kunder. Uheldigvis var værelset kun oplyst af stearinlys, som sandsynligvis er faldet på gulvet, da hun væltede møblerne og kastede rundt med hans tøj. Kvinden forlod hotellet uden at vide, hvad hun havde gjort, og blev først klar over det, da hun dagen efter så nyhederne. Nattevagten blev fanget i flammerne og forsøgte at redde sig selv ved at hoppe ud af et vindue 15 meter oppe. Han ligger nu i koma. Kvinden er nu blevet sigtet for brandstiftelse og flere tilfælde af uagtsomt manddrab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























