Fransk politi undersøger overførslen af adskillige millioner kroner fra det palæstinensiske selvstyres formue til den tidligere PLO-formand Yassir Arafats enke, Suha Arafat. Angiveligt har en nu afdød ledende medarbejder hos et investeringsselskab på egen hånd overført over 23 millioner kroner fra palæstinensernes tunesiske bank til Suha Arafats privat konto. Det skriver avisen Wall Street Journal. Krisesituationer De palæstinesiske og franske myndigheder undersøger nu, om pengene blev overført gennem to investeringsselskaber, som administrerer store millionbeløb til brug for det palæstinensiske selvstyre i krisesituationer. Den nu afdøde leder, som stod for overførslen, var direktør i den ene af disse selskaber, som også Suha Arafat tidligere har haft tætte bånd til. Arafats arv Suha Arafat har tidligere pådraget sig offentlighedens opmærksomhed i finansielle spørgsmål. Efter Arafats død sidste år kæmpede hun en bitter kamp med de palæstinensiske myndigheder om at få del i Arafats milliardformue. Nogle kilder mener at vide, at der blev indgået en aftale om, at Suha og datteren Zahwa Arafat, der begge bor i Paris, sikres en pension på 11-12 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























