I 14 lange minutter var der vild forvirring på Peterspladsen, lige da det katolske konklave havde valgt en ny pave i tirsdags. For det var umuligt at afgøre, hvorvidt røgen fra Det Sixtinske Kapel var sort eller hvid. Forklaringen på den kaotiske stund er kommet nu. Det mislykkede budskab fra konklavet omkring klokken 18 tirsdag skyldtes en defekt kakkelovn inde i kapellet, hvor stemmesedlerne blev brændt sammen med kemikalier, der skulle gøre røgen kridhvid som tegn på, at katolikkerne havde et nyt overhoved. Grå røg På taget af Det Sixtinske Kapel spruttede den lille, rustne skorsten derfor i begyndelsen blot sparsom grå røg ud til de mange tilskuere, som ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på. Ingen turde bekræfte, at en ny pave var valgt, fordi den store klokke på Peterskirken ikke ringede, og selv Vatikanets egen radio fastholdt længe, at røgen var sort. Kapel fyldt med røg Det var de italienske tv-nyheder TG2, der i går kunne afsløre fadæsen. Navngivne kilder i Vatikanet bekræftede over for programmet, at Det Sixtinske Kapel, hvor de 115 ældre kardinaler var samlet, samtidig blev fyldt med røg. Verden måtte altså vente, til kardinalerne havde hostet færdig, og det er måske også forklaringen på, at der skulle gå hele 45 minutter, før den chilenske kardinal Jorge Arturo Medina Estevez kunne slå altandørene op til Peterskirkens balkon og bekendtgøre, at den nye pave hedder Benedikt XVI.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























