Irakiske shiamuslimer flygter fra byen al-Madain ved Tigrisfloden 30 kilometer syd for Bagdad efter at bevæbnede mænd har drevet op mod 60 af byens indbyggere sammen og truer med at dræbe dem. »Bevæbnede mænd går rundt med højttalere og kræver, at alle shiamuslimer forlader byen«, siger kaptajn Haitham Mohammed fra den irakiske hær, som sammen med adskillige andre flygtede fra Madain fredag aften og søgte tilflugt i byen Kut længere sydpå. Forbereder befrielse Flere vinder fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at mange irakiske soldater og politibetjente har skiftet til civilt tøj og har lagt den religiøst blandede sunni-shia by bag sig. Amerikanske og irakiske styrker forbereder nu en befrielse af gidslerne, oplyser en politiofficer til nyhedsbureauet Reuters. Politiofficeren nedtoner dog samtidig episoden og afviser, at antallet af gidsler skulle være så højt. Samtidig erkender han dog, at der i den seneste tid er sket en stigning i antallet af gidseltagninger fra begge sider. Området mellem Bagdad og Kut er blandt de allerfarligste i landet. Adskillige halshuggede lig er dukket op i de seneste måneder langs vejene mellem storbyerne. Syv dræbt af bombe Samtidig med gidselaktionen raserede en bombe en restaurant i Baquba nord for Bagdad og dræbte mindst syv mennesker, heraf tre politifolk, oplyste en officer i den irakiske hær. Mindst fem blev såret i eksplosionen, der blæste hele bagvæggen ud af restauranten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce