Tredje ligfund i Sverige

Lyt til artiklen

En lårbensknogle fra et voksent menneske er dukket op i Stockholm-forstaden Norsborg. Knoglen er dermed det tredje ligfund på kort tid i Sverige. I marts fandt forbipasserende ligdele i en plasticpose under isen i havnen i den centrale del af Stockholm. Og så sent som lørdag formiddag blev en menneskekrop pakket ind i plastik fundet af en børnefamilie på udflugt uden for byen Gnesta i Sörmland. Stak op af jorden Lårknoglen i Norsborg blev fundet i aftes af en forbipasserende kvinde, der så knoglen stikke op af jorden i et skovområde. Politiets teknikere kunne efterfølgende fastslå, at det stammer fra et menneske. Ved undersøgelsen af området er der dukket yderligere bensplinter og tøjrester op af jorden. Hvor længe kroppen har været nedgravet - og hvilket køn, den døde har - kan politiet endnu ikke fastslå. Ingen mistænkte Politiet behandler sagen som en drabssag - præcis som med de øvrige to ligfund, hvor ligene heller ikke er blevet identificeret endnu. Politiet kan ikke afgøre, om de tre drabssager har noget med hinanden at gøre - eventuelt som resultater af en seriemorders hærgen. »Vi behandler sagen som en såkaldt drabssag. Vi har ingen mistænkte og heller ingen anelse om, hvem offeret er«, siger en talsmand for politiet til avisen Aftonbladet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her