Kinesiske videnskabsmænd er begyndt at opmåle Mount Everest for første gang i 20 år for at undersøge teorier om, at bjerget vokser med en centimeter om året, oplyser statslige kinesiske medier. Seks videnskabsfolk, fire bjergbestigere og fire førere - de såkaldte sherpaer - vil ved hjælp af radar- og GPS- udstyr foretage en ny opmålingen af verdens højeste bjerg, siger ekspeditionens leder Zhang Jiangqi. Indflydelse fra global opvarmning Den officielle højde på bjerget, der strækker sig langs grænsen mellem Kina og Nepal, er for tiden 8,848 meter. Videnskabsfolkene vil undersøge den globale opvarmnings indflydelse på gletschere og se nærmere på atmosfærisk fysisk og kemi, biodiversitet og forandringer i Himalaya-regionens miljø.
Vokser Mount Everest?
Lyt til artiklen