Tyske specialstyrker befrier gidsler

Lyt til artiklen

Tyske specialstyrker har befriet fire piger, der i over fire timer var blevet holdt som gidsler i byen Eppenetal i Nordrhein-Westfalen, oplyser politiet i det sydlige Ruhr-område. Det er uvist, om nogle er blevet såret ved aktionen. Området afspærret Forinden havde politiets psykologer indledt forhandlinger med den iranske mand, som havde taget pigerne som gidsler under en bustur. Imens havde politiets specialstyrker omringet huset og afspærret hele nabolaget i bydelen Voerde, hvor også et stort antal ambulancer og brandbiler var på plads. Køkkenkniv Manden havde tidligt på eftermiddagen i en bus på vej fra byens gymnasium pludselig hevet en køkkenkniv frem og truet buschaufføren og 10 skolebørn til at forlade bussen. Seks børn formåede at flygte, men de fire piger i alderen 11 til 15 år blev bundet og taget som gidsler af manden, der slap ind i kælderen på et hus i nærheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her