De britiske myndigheder har måttet opgive en storstilet og hemmeligholdt retssag mod ni nordafrikanere, som siden 2003 har været tilbageholdt, mistænkt for at have planer om at sprede giften ricin i London tilbage i 2003. Fredag blev fire af de mistænkte fundet ikke-skyldige ved en retssag og i går blev sagerne mod fire andre droppet. Dermed står politiet tilbage med en dom - mod algerieren Kamel Bourgass, der i juni blev idømt livstid for at have dræbt en politimand, da han blev anholdt i januar 2003. På flugt en uge Bourgass blev anholdt i Manchester, efter at havde været på flugt en uge, efter at politiet havde ransaget en lejlighed i London, hvor de fandt opskrifter på ricin og andre giftstoffer. De fire mænd, som stod på anklagebænken fredag skulle have efterladt fingeraftryk i lejligheden i London, men det var altså ikke nok til at få dem dømt for planer om terrorangreb. I London fandt politiet ikke noget ricin, men de fandt opskrifter og ingredienser til at fremstille giftstofferne. Rapporter om terror Ransagningen i januar 2003 kom på et tidspunkt, da der fra myndighederne var meldinger om stor fare for terrorangreb. Men selve drabet på politimanden, der blev stukket ned af Bourgass, var den første aktion med forbindelser til islamiske terrorister i Storbritannien, siden terrorangrebet i USA 11. spetember 2003.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























