Voldsom brand hærger hotel i Paris

Der boede 76 personer på hotellet, da branden brød ud. - Foto: AP
Der boede 76 personer på hotellet, da branden brød ud. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst 15 personer omkom og 55 blev kvæstet, da en brand raserede et hotel i det central Paris i nat. Mindst 12 af de kvæstede er alvorligt sårede. Branden brød ud ved 2-tiden, og fik flere hotelgæster til at springe ud af vinduerne på det seks etager høje hotel Paris-Opera, der ligger i 9. arrondissement i Paris. »Det var en alvorlig brand. Det er sjældent at se den slags brande i Paris. Der var kun en trappe og ilden havde fat i de nederste etager«, siger en talsmand for brandvæsnet til Reuters. Et øjenvidne fortæller til nyhedsbureauet AP, at mindst tre personer sprang ud af vinduerne - heriblandt en kvinde og et barn, der blev liggende ubevægelige på jorden efter faldet. Dødstal kan stige Massevis af brandbiler, 250 brandfolk og ti ambulancer blev kaldt til stedet til der ligger tæt ved Paris' berømte Garnier operahus og byens forretningsgader. Halvanden time efter branden blev opdaget var flammerne slukket. Blandt de døde er flere børn, og brandfolkene frygter, at dødstallet vil stige yderligere. »Dødstallet er anslået, fordi der kan være flere ofre på de øverste etager«, siger en talsmand for brandvæsnet til Reuters. Hørte råb om hjælp Myndighederne regner med, at der opholdt sig 76 personer i hotellet, da branden begyndte. Hotellet anvendes primært af fattige mennesker, der venter på genhusning, rapporterer fransk tv. Mange prostituerede arbejder i andre små hoteller i området, og en af dem, den 41-årige Laure, fortæller, at hun hørte »skrig og råb om hjælp« fra de gæster, der var spærret inde af den voldsomme ild. Kvinden siger til det franske nyhedsbureau AFP, at hun og flere andre hjalp flere af hotellets gæster med at slippe væk gennem et loftsvindue.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her