Den italienske vicepremierminister, Marco Follini, ønsker, at hans lille kristeligt-demokratiske midterparti UDC træder ud af premierminister Silvio Berlusconis centrum-højreregering. Men han tilføjede, at partiet vil støtte Berlusconi-regeringen fra sag til sag i parlamentet. Follinis bemærkninger faldt kort før et møde mellem UDC's parlamentsmedlemmer. UDC beklæder ud over posten som vicepremierminister tre andre ministerembeder. Follini har tidligere krævet, at Berlusconi præsenterer en ny regering og et nyt politisk program. Samtidig har det højreorienterede Nationalalliancen ligeledes krævet, at Berlusconi fremlægger et nyt program i parlamentet, og at der gennemføres en tillidsafstemning i næste uge. Den interne uro skyldes centrum-højrealliancens knusende nederlag ved regionalvalget tidligere på måneden.
Italiensk vicepremierminister vil anbefale udtræden
Lyt til artiklen