Endelig fik prins Charles sit livs kærlighed. Ved en enkel ceremoni er den britiske tronfølger blevet gift med Camilla Parker Bowles ved en borgerlig vielse i Windsor nær London. Det har taget parret næsten 35 år at nå så langt, og vielsen ses af mange som kulminationen på prins Charles lange seje kamp for at kunne gifte sig med den kvinde, han altid har elsket. Vielsen fandt sted på rådhuset i Windsor. Tusindvis af overbeviste royalister vinkede med flag til det smilende brudepar, da de arm i arm kom ud af rådhuset efter vielsen. »Mange, mange tak«, sagde Charles ifølge Reuters til de fremmødte briter. Herefter kørte parret sammen af sted og vinkede til de mange mennesker, der var mødt op for at følge begivenheden. Britisk politi anslår, at omkring 15.000 var mødt op til bryllupet - kun en brøkdel af de 600.000, der hyldede prins Charles giftermål med prinsess Diana. Eventyrbrylluppet, som det blev døbt, falmede dog hurtigt. Rygter om utroskab opstod og blev senere bekræftet, separation og skilsmisse mellem Charles og Diana fulgte, og detaljerne i den royale saga blev oprullet i medierne, mens den kongetro del af den britiske befolkning så til med bestyrtelse. Ny kronprinsesse Med ægteskabet er Camilla nu juridisk set kronprinsesse med ret til at bruge titlen prinsesse af Wales - en titel, som også prins Charles' første kone, afdøde Diana, bar. Camilla har dog på forhånd understreget, at hun agter at bruge titlen hertuginde af Cornwall. Senere på eftermiddagen skal parret til en højtidelighed i kirken på Windsorslottet for også at få en religiøs velsignelse. Efter den kirkelige velsignelse kommer en reception for 800 gæster inden den 56-årige Charles og den et år ældre Camilla drager af på bryllupsrejse i Skotland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























