Når de kardinaler, som skal vælge den ny pave, går til messe i Sankt Peters Basiliken i dag, bliver de mødt af demonstranter. Demonstranterne kommer fra den amerikanske organisation SNAP - et netværk, som støtter ofre for seksuelle overgreb begået af præster. Og ifølge flere medier vil demonstranteren dele foldere ud for i protest mod, at den pædofili-mistænkte tidligere ærkebiskop Bernard Law skal holde messe for paven. Salt i såret »Det er som at gnide salt i såret«, siger præsidenten for SNAP Barbara Blaine udtrykker det til CNN. Blaine har sammen med en række andre medlemmer af organisationen taget flyet hele vejen fra USA til Rom for at protestere mod Bernard Law. Skandale blandt de hellige Og det er da også opsigtsvækkende. Sagen om Bernard Law var en skandale, som gik verden rundt. Den drejede sig om de helligste af de hellige. I netop den kirke som prædiker, at sex kun bør eksistere inden for ægteskabet og kun mellem mand og kvinde. Og den amerikanske daværende ærkebiskop i Boston Bernard Law spillede en yderst fremtrædende rolle i skandalen. Han havde nemlig som ærkebiskop i Boston - altså den øverste kirkelige myndighed i området - flyttet pædofilimistænkte præster fra et stift til et andet for at dække over deres misgerninger. Og da det kom frem kom Law i unåde og måtte trække sig fra posten som ærkebiskop. Paven fordømmer misbrug men Law bliver Og selv om Pave Johannes Paul II dengang sagde, at seksuel udnyttelse både var en kriminel handling og en synd, så udnævnte paven alligevel Law til ærkepræst ved Basilikaen Santa Maria Maggiore i 2004. Og det er i sin egenskab af ærkepræst, at Bernard Law i dag holder sørge-messe for paven. Law burde ikke holde messe »Set med vores øjne udnytter Law den sørgelige situation egoistisk til at få oprejsning. I respekt for de familier, som stadig lider, fordi han dækkede over overgreb og for at angre, burde Law undgå offentligheden søgelys«, mener organisationen SNAP ifølge CNN i et brev til Ærkebiskoppen af Los Angeles, Kardinal Roger Mahony. I brevet forsøger organisationen at få kardinalen til at bruge sin indflydelse til at få Law fjernet fra dagens sørge-messe. Det lykkedes dog ikke, og Law selv optrådte så sent som sidste søndag i et interview på den amerikanske tv-kanal ABC. Men da afviste han, at kommenterer på sagen om seksuel misbrug. Og det provokerer offer-organisationen. »Kirken må konfronteres med de seksuelle overgreb, og det er den ikke blevet efter vores mening. Sagerne er blevet fejet ind under gulvtæppet. Alt for mange gerningsmænd er stadig del af præstestanden«, siger Barbara Blaine til CNN.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























