Indien og Kina bygger 'venskabets bro'

Den kinesiske premierminister Wen Jiabao (th) giver hånd til den indiske premierminister Singh. - Foto: AP
Den kinesiske premierminister Wen Jiabao (th) giver hånd til den indiske premierminister Singh. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Verdens to folkerigeste nationer, Kina og Indien, har i dag indgået en aftale om fred og samarbejde. Den kinesiske premierminister Wen Jiabao og hans indiske kollega Manmohan Singh har underskrevet en køreplan for det fremtidige samarbejde på en lang række områder. Samtidig er det meningen, at samarbejdet skal munde ud i, at årtiers grænsestridigheder mellem de to lande skal bilægges endeligt. 'En bro ind i fremtiden' Relationerne mellem Indien og Kina har været i bedring i et stykke tid - om end forbedringerne sker meget langsomt. »Vi vil bygge en bro af venskab, der skal bringe vore lande sammen, en bro, der vil lede os begge ind i fremtiden«, sagde den kinesiske premierminister Wen Jiabao ved den officielle ceremoni i New Delhi. Prekært grænsespørgsmål Premierministrene har herefter underskrevet en lang række aftaler om bl.a. grænsespørgsmålet, om udvidelsen af antallet af flyruter, om øget militært samarbejde mellem de to atommagter samt om øget samhandel. De to lande deler en grænsestrækning på 3.500 km gennem Himalaya-bjergkæden, og nationerne har været på kant med hinanden i årtier og var bl.a. kortvarigt i krig i 1962. Ifølge avisen The Hindu Times har Wen Jiabao haft et officielt kinesisk landkort med, der skulle give betragtelige indrømmelser til inderne - bl.a. om den omstridte Sikkim-provins. Vanskeligheder i næste fase Den nationale indiske sikkerhedsrådgiver, M.K. Narayanan, tøver ikke med at kalde aftalen for 'historisk'. Men han understreger samtidig, at Kina og Indien i dag fejrer den første af tre faser i køreplanen. Og fase nr. to, som nu skal i gang, er langt vanskeligere end den første, siger sikkerhedsrådgiveren til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her