Demonstranter smidt væk under messe for paven

Barbara Blaine eskorteres væk fra pladsen af en italiensk betjent. - Foto: AP
Barbara Blaine eskorteres væk fra pladsen af en italiensk betjent. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De protesterede mod misbrug af børn begået af den katolske kirke, men politiet smed dem væk fra Peterspladsen. Barbara Blaine og kollegaen Barbara Dorris, som er stiftere og medlemmer af SNAP - den amerikanske støttegruppe for ofre for præsters seksuelle udnyttelse af børn - var fløjet til Rom for at dele løbesedler ud mod en sørgemesse for paven. Uddelte løbesedler Messen blev afholdt af den tidligere ærkebiskop Bernard Law, som i 2002 måtte trække sig tilbage fra sit embede i Boston, da han prøvede at dække over sine præstekolleger, der var mistænkte i en række pædofilisager. Hverken politiet eller demonstranterne havde kommentarer umiddelbart efter, de to amerikanske kvinder blev fjernet, mens de delte løbesedler ud på engelsk og italiensk udenfor messen. De over 100 kardinaler, som deltager i messen, har besluttet ikke at tale med pressen, før de begynder processen med at vælge en ny pave. Sort plet Forinden sagde Barbara Blaine til BBC, at messen for den afdøde pave var som at gnide salt i såret på ofrene. »Cardinal Law bliver ved med at være det levende symbol på den sorte plet under pavens regi«, sagde James Post, lederen af en anden protestgruppe 'The Voice of the Faithful' til BBC. Cardinal Law er stadig en magtfaktor indenfor den katolske kirke, fordi paven i 2004 udnævnte ham til ærkepræst for Basilikaen Santa Maria Maggiore. Samtidig skal han selv stemme på en ny pave. Før skandalen blev han anset som en mulig fremtidig pave - den første amerikanske.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her