Fire personer, herunder tre muslimer, blev i går skudt og dræbt i den sydlige del af Thailand. Drabene skete ved separate angreb, som menes gennemført af islamiske oprørere. Tidligt onsdag er en bombe eksploderet tæt på en jernbanestation i Narathiwat-provinsen, men her kom ingen personer til skade, oplyser politiet. Uroligheder i over et år Uroligheder i det overvejende muslimske sydlige Thailand har siden januar 2004 kostet flere end 640 mennesker livet. Oprøret foregår i en region, hvor Thailands premierminister, Thaksin Shinawatra, står meget svagt. Hans regering vandt stort ved parlamentsvalget i begyndelsen af februar, men i det sydlige Thailand fik hans parti ikke et eneste mandat.
Fire personer dræbt under uroligheder i Thailand
Lyt til artiklen