I det sydøstlige Afghanistan er en helikopter styrtet ned. 16 amerikanske soldater er bekræftet omkomne og to andre savnes efter styrtet, meddeler det amerikanske militær ifølge Reuters. Flyet styrtede ned i den lille by Ghazni, som ligger 125 kilometer sydvest for Kabul. Abdul Rahman Sarjang, politichef i Ghazni fortæller at helikopteren styrtede ned omkring klokken 14.30, vejret var skyet og der var kraftig blæst, men det undrer ham alligevel, at helikopteren styrtede ned i et fladt ørkenområde. Der har ikke været tegn på at det var fjendtlig nedskydning af helikopteren.
Amerikanere dræbt i helikopterstyrt
Lyt til artiklen