Historisk busrejse gennem Kashmir

Lyt til artiklen

Dækket med orange blomster startede en bus torsdag fra Srinagar, hovedbyen i delstaten Kashmir, som siden 1947 har været delt mellem Indien og Pakistan. Afgangssignalet til turen mellem Srinagar til Muzaffarabad i den pakistanskkontrollerede del af Kashmir blev givet af Indiens premierminister, Manmohan Singh. »Fredens karavane er startet, og intet kan stoppe den«, sagde Singh til tusinder af Kashmir-borgere, som var mødet op i øsende regn. Sammenstød i går Det skete, efter at en militant muslim onsdag blev dræbt, da han sammen med medsammensvorne angreb den busterminal i Srinagar, hvor passagererne forberedte sig på at være med til at starte den ny busrute, der er en del af udsoningen mellem Indien og Pakistan. Ingen af de 25 passagerer kom noget til, men busterminalen blev sat i brand, og en talsmand for busselskabet sagde, at der skete store materielle skader på bygningen. Delstaten i Himalaya har været delt mellem Indien og Pakistan, siden de to lande blev uafhængige af Storbritannien i 1947, og har været centrum for omfattende konflikter mellem de to lande, der begge gør krav på området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her