Det er ikke kun i København, Politiet står midt i en drabssag med et parteret lig. Onsdag blev en sæk med ligdele fundet midt på isen foran det fashionable Hotel Hilton i Stockholm. Indeholder kun dele Sækken var viklet ind i sølvfarvet gaffatape og blev set af flere forbipasserende. Først da en nysgerrig mand prikkede til sækken med en lang kæp og opdagede posens gruopvækkende indhold, blev der slået alarm til politiet. Ifølge den svenske avis Aftonbladet indeholder sækken ikke et helt menneske, men kun dele af en mand, og det svenske politi er i øjeblikket i færd med at søge efter resten af det parterede lig. »Et eller andet sted derude findes yderligere dele af en død person. Vi anser det her for at være en mordefterforskning«, sagde det svenske politi, som netop nu er i færd med at identificere de frosne kropsdele. Undersøger tape Samtidig undersøger politiets teknikere den tape, der var viklet rundt om sækken for at se, om de kan finde fingeraftryk og tekstiler, dom kan afsløre gerningsmanden og eventuelle medskyldige. I 1999 blev en anden parteret krop fundet kun 100 meter fra onsdagens uhyggelige fund. Kropsdelene, som også lå i en plastiksæk, viste sig at være fra en 81-årig mand, der var blevet myrdet af sin 46-årige hustru.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























