USA's efterretninger om Irak fyldt med fejl

Næsten samtlige amerikanske efterretninger om Irak forud for krigen var »fuldstændig forkerte«. Fejl og mangler forekommer alt for hyppigt i det amerikanske efterretningssystem, som trænger til et omfattende eftersyn. Det fastslår en kommission nedsat af præsident George W. Bush. Vil tage år Kommissionens rapport var bestilt af Bush, efter at han på baggrund af efterretninger om Iraks atomvåbenprogram, der siden viste sig at være forkerte, startede Irakkrigen. Den vurderer, at »det vil tage år« at genopbygge USA's tabte troværdighed. »Efterretningstjenesterne tog alvorligt fejl i stort set samtlige af sine vurderinger forud for krigen om Iraks masseødelæggelsesvåben«, skriver kommissionen. »Over hele linjen ved efterretningstjenesterne foruroligende lidt om atomvåbenprogrammerne hos mange af verdens farligste aktører«, siger kommissionen på et tidspunkt, hvor USA lægger pres på Nordkorea og beskylder Iran for at have atom-ambitioner. Mangler og svagheder Kommissionen, der er ledet af dommer Laurence Silberman og den tidligere republikanske senator fra Virginia Charles Robb opfordrer til en generel og dybtgående ændring af hele efterretningsvæsenet for at gøre det i stand til at udvikle langsigtede planer for, hvordan man »infiltrerer nutidens svære mål«. »De mangler og svagheder, vi fandt i efterretningstjenesternes vurdering af Irak, er stadigvæk alt for almindelige«, fastslår kommissionen. Ifølge talsmanden for Det hvide Hus, Scott McClellan, er præsident Bush enig med kommissionen i, at efterretningsvæsenet skal gennemgå omfattende ændringer. Fulde af fejl De daglige Irakrapporter, som efterretningstjenesten gennem mange måneder sendte hjem til politikerne i Washington, »viste sig at være katastrofalt ensidige«. Det er et direkte angreb på George Tenet, der var direktør for CIA op til Irakkrigen. Men Bush og indercirklen omkring præsidenten klarede frisag. Kommissionen har ikke fundet beviser på, at hverken Det Hvide Hus eller Pentagon (forsvarsministeriet, red.) skulle have lagt politisk pres på analytikerne, for at de skulle farve efterretningerne, så de blåstemplede præsidentens politik. »De analytikere, der arbejdede med Irak, var generelt enige i, at de ikke havde været udsat for et politisk pres, der havde tvunget dem til at ændre deres konklusioner«, står der i rapporten. »Men det er svært at afvise, at efterretningstjenestens analytikere arbejdede i et miljø, som forholdt sig ukritisk til den almindelige overbevisning«, tilføjer den. Få efterretninger Den 600 sider lange rapport kritiserer både CIA's, forsvarsministeriets og andre efterretningstjenesters indberetninger om Irak forud for krigen, der blev udkæmpet på baggrund af Saddam Husseins påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Der blev ikke fundet ét eneste masseødelæggelsesvåben. »Tjenesterne indsamlede utroligt få efterretninger, som det kunne betale sig at analysere«, siger rapporten.