Sudans krigsforbrydere skal retsforfølges

Det var så som så med begejstringen, men der var alligevel lettelse bordet rundt, da FN's Sikkerhedsråd tidligt fredag morgen for første gang gav mandat til at bruge den nye Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag. Domstolen bliver nu bedt om at efterforske og retsforfølge de mistænkte bag krigsforbrydelser i Sudans vestlige Darfurregion. Danmarks FN-ambassadør, Ellen Margrethe Løj, beskriver resultatet som »til at leve med«. »Det vigtige er, at denne her sag bliver sendt til Haag. Jeg tror, at alle, der har fulgt denne her sag, er meget tilfredse med, at der nu sker retsforfølgelse af det, der er sket i Darfur. Og vi kan håbe, at det faktum, at der nu sker en strafforfølgelse af det, der allerede er sket tidligere, også vil have en afskrækkende effekt,« siger ambassadør Løj. Vidtrækkende indrømmelser til USA To et halvt år efter domstolens oprettelse fandt de 15 lande i Sikkerhedsrådet endelig frem til en kompromistekst, som ikke blev mødt med et amerikansk veto, til trods for USA's stærke principielle modstand mod domstolen. Til gengæld blev indrømmelserne til USA efter de sidste to dages intensive forhandlinger så vidtrækkende, at hovedparten af otte ICC-lande i Sikkerhedsrådet lod deres ja-stemme følge af forklaringer, der gjorde rede for, hvorfor de alligevel ikke er begejstrede for den endelige tekst. Et enkelt ICC-land, Brasilien, undlod at stemme. I alt 11 lande - deriblandt Danmark - stemte for, mens USA, Kina, Algeriet og altså Brasilien undlod at stemme ved håndsoprækningen, der oprindelig var programsat til at have fundet sted onsdag i sidste uge. Frankrig stod bag Dengang var det Frankrig, der stod som forfatter af en resolutionstekst, der så ud til at blive mødt med et amerikansk veto. Det var også til langt op ad dagen i går Frankrig, der stod bag teksten, mens de øvrige europæiske lande - Storbritannien, Danmark, Grækenland og Rumænien - var klar til at være medforslagsstillere. Men i de sidste tilspidsede forhandlinger og flere udsættelser af afstemningen blev indrømmelserne til USA så markante, at Frankrig ikke ville være det land, der stillede forslaget. Det blev i stedet Storbritannien, der kom til at stå alene som afsender. Den mest iøjnefaldende indrømmelse til USA er, at det i teksten slås fast, at statsborgere fra lande, der ikke har skrevet under på ICC's statut, heller ikke vil kunne udleveres til og retsforfølges ved ICC. Kampen om resolutionen har i høj grad været principiel, fordi USA har forsøgt at sikre sig en overordnet og helt generel garanti for, at amerikanske statsborgere og soldater aldrig kan blive indklaget for ICC. Den fungerende amerikanske FN-ambassadør, Anne Patterson, bemærkede efter afstemningen, at USA ingenlunde har opgivet sin modstand mod Den Internationale Straffedomstol. Frankrigs ambassadør sagde, at han håbede, at undtagelserne meget snart bliver fjernet. Undtagelserne ikke stor betydning i praksis Ambassadøren fra Benin sagde, at undtagelserne er direkte i modstrid med ICC's statut, mens den danske tolkning er, at undtagelserne næppe vil få den store betydning i praksis, blandt andet fordi retsopgøret slet ikke er møntet på udenlandske statsborgere, og fordi ICC kun er beregnet på lande, der ikke kan eller ikke vil stå for retsforfølgelse. Den lunkne modtagelse fra de fleste medlemmer af Sikkerhedsrådet blev fulgt af et decideret vredt indlæg fra Sudans FN-ambassadør, Elfatih Mohammed Erwa. Han beskyldte blandt andet Sikkerhedsrådet for dobbeltmoral og hykleri, fordi Sudan ligesom USA ikke har underskrevet ICC, men i modsætning til USA bliver pålagt at samarbejde med domstolen. Det er »udøvelse af overlegenhedens kultur. Et værktøj for dem, der mener at have monopol på godhed i en verden fyldt med uretfærdighed,« sagde Erwa.