Paven mister bevidstheden

Katolske nonner i bøn på Peterspladsen. Pavens tilstand er alvorlig, og han glider ind og ud af bevidstløsheden. - Foto: AP
Katolske nonner i bøn på Peterspladsen. Pavens tilstand er alvorlig, og han glider ind og ud af bevidstløsheden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Pave Johannes Paul II ligger på det yderste, men er stadig i live, oplyser Vatikanet til formiddag. Paven er ikke i koma, men falder nu ind i mellem hen i bevidstløshed, siger talsmanden Joaquin Navarro-Valls. Pavens tilstand er fortsat meget alvorlig, tilføjer han. Det betyder, at paven er døende, men med spinkel og stædig livskraft holder den 84-årige Johannes Paul ud lidt endnu. Reagerer på tiltale Pavens helbredstilstand er ellers blevet forværret hastigt i forbindelse med en infektion. Pavens hjerte- og nyrefunktioner truer med at sætte ud, men han åbner fortsat sine øjne, når man taler til ham, siger talsmanden. Han fortæller også, at paven har fået at vide, at unge mennesker har forsamlet sig udenfor på Peterspladsen. »Han har flere gange sagt følgende sætning: 'Jeg har set efter jer. Nu er I kommet til mig. Jeg takker jer'«, siger talsmanden. Håb om en fredelig død Turister og troende er hele formiddagen strømmet til pladsen i Rom. Og over hele verden har præsterne forberedt deres menigheder på, at paven er døende. Man har udtrykt håb om, at hans sidste timer bliver fredelige. »Nu forbereder han sig på at møde Herren. Og mens dødsportene åbner sig, som de gør det for os alle, må vi hjælpe ham med vore bønner«, sagde kardinal Francis George i Chicago i går. Andægtig stemning På pladsen foran Peterskirken er stemningen andægtig. Selv om op mod 70.000 er mødt frem, har stilheden ind i mellem været så stor, at lyden fra pladsens fontæner er gået klart igennem. Politiet har i øvrigt i deres specialbyggede minikøretøjer været en tur rundt på pladsen for at beordre folk til ikke at knæle i bøn eller sætte sig på pladsen. Ifølge politiet har Vatikanet givet besked om, at ingen må sidde eller bede på pladsen. Fodboldspillere overvejer aflysning Skulle paven dø i løbet af dagen, kan det medføre, at der ikke bliver spillet fodbold i Italien i dag. De professionelle hold overvejer at aflyse weekendens kampe i respekt for Johannes Paul. De italienske lokalpolitikere på vej til regionalvalg har allerede indstillet valgkampen i weekenden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her