Sudan vil afvise enhver FN-resolution, som opfordrer til strafretslig forfølgelse af sudanere, mistænkt for krigsforbrydelser, siger landets udenrigsminister. FN's Sikkerhedsråd vil formentlig stemme onsdag om et fransk resolutionsforslag, der går ud på at sende personer, der er mistænkt for krigsforbrydelser til Den Internationale Straffedomstol, ICC, i den hollandske by Haag. USA, der er modstander af ICC, har i stedet foreslået, at der oprettes en domstol i Arusha i Tanzania. Domstolen tænkes administreret af FN og Den Afrikanske Union. Mange europæiske lande, heriblandt Storbritannien, mener, at krigsforbrydermistænkte sudanere skal stilles for ICC i Haag.
Sudan afviser FN-resolution om krigsforbrydere
Lyt til artiklen