Mindst 18 mennesker er såret af en bilbombe i den nordlige irakiske by Kirkuk. Politiet siger, at bomben eksploderede i en bydel, der overvejende har kurdiske indbyggere. Bombeeksplosionen skete forud for det nye parlaments anden samling i Bagdad, hvor der fortsat ikke er tegn på et gennembrud i fastlåste forhandlinger om en regeringsdannelse. Den shiamuslimske alliance, der vandt valget i januar, og den kurdiske koalition har i flere uger ligget i strid om ministerposter, et regeringsgrundlag og den fremtidige udvikling i Kirkuk.
Mindst 18 mennesker såret af bombe i Kirkuk
Lyt til artiklen