Forsøget på at danne en ny regering i Libanon er kuldsejlet. Ifølge Ritzau har Libanons prosyriske premierministerkandidat Omar Karameh, som den 10. marts blev anmodet om at stå i spidsen for at danne en ny regering, nu opgivet. Forklaringen skulle være, at oppositionen har afvist at indgå i en bred enhedsregering. Omar Karameh har derfor meddelt, at han går, hvilket iagttagere frygter vil udløse en polistisk krise i Beirut. Karameh har været fungerende premierminister siden han trådte tilbage den 28. februar efter omfattende anti-syriske demonstrationer. Demonstrationerne var fremprovokeret af attentatet på den tidligere premierminister Rafiz Hariri.
Regeringsdannelse i Libanon er kuldsejlet
Lyt til artiklen