Kofi Annan holdt hånden over sin søn

Kofi Annan kritiseres for at have været blind for problemer, som hans søn har skabt. - Foto: AP
Kofi Annan kritiseres for at have været blind for problemer, som hans søn har skabt. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Afdækningen af korruption og uregelmæssigheder i FN's tidligere kontrolprogram for Iraks salg af olie rykker nu tættere på generalsekretæren selv. Ifølge avisen Wall Street Journal bliver Kofi Annan for første gang udsat for direkte kritik fra den uafhængige undersøgelse, han selv har bestilt. Undersøgelsen, der ledes af den tidligere amerikanske nationalbankdirektør Paul Volcker, offentliggør tirsdag den anden af sine tre delrapporter om programmet 'olie-for-mad'. Søn løj Rapporten koncentrerer sig om det kontroversielle schweiziske firma Cotecnas kontrakt med FN og om Cotecnas forhold til Kofi Annans søn, Kojo. Det har længe været kendt, at Kojo Annan inden Cotecnas Irak-kontrakt med FN arbejdede for firmaet på et projekt i Afrika. Kofi Annan kom under betydeligt pres, da det for nogle måneder siden kom frem, at hans søn tilsyneladende havde løjet for ham og var blevet ved med at få penge fra Cotecna længe efter, at det skrev kontrakt med FN og sønnen havde forsikret sin far om, at hans ansættelse var slut. Hidtil har det været kendt, at Kojo Annan fik omkring en million kroner fra Cotecna som kompensation for en konkurrenceklausul. Men ifølge Paul Volcker er beløbet mere end dobbelt så stort. De er udbetalt i en periode, hvor Cotecna mistænkes for at have trukket millioner ud af FN-programmet. Blind for problemer Den nye rapport kritiserer ifølge Wall Street Journal Kojo Annan for at have udnyttet sin fars navn og position til personlig vinding, og Kofi Annan kritiseres for at have været blind for problemerne, fordi det var hans søn. Der bliver også rejst tvivl om en række møder, Kofi Annan har haft med Cotecna, fordi generalsekretæren normalt holder sig fra forhandlinger med private leverandører til FN. Kofi Annan har ikke ønsket at kommentere rapporten, før den formelt bliver offentliggjort på tirsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her