Den svenske statsminister, Göran Persson, har knust rygter om, at han er parat til at vige pladsen. Persson sagde i et interview med svensk tv, at han genopstiller ved riksdagsvalget næste år. »Jeg har ikke andre planer. Jeg har ikke sagt, at jeg vil træde tilbage«, sagde Persson til SVT1, da han blev spurgt om sin politiske fremtid. Der er valg i september 2006, og Perssons socialdemokrater oplever svindende popularitet. Ifølge de seneste meningsmålinger er partiet fire-fem procentpoint efter den borgerlige blok.
Persson genopstiller
Lyt til artiklen