Bekymringerne for paven overskygger den romersk-katolske kirkes forberedelser til påsken. Flere meldinger tyder på, at den 84-årige paves sygdomskrise er værre, end sidst han var indlagt på Gemelli-hospitalet i Rom. »Bed for paven, fordi hans tilstand forværres«, siger pavens privatsekretær, ærkebiskop Stanislaw Dziwisz, til en anden biskop ifølge avisen Il Messaggero. Paven, der for nylig har været indlagt to gange, gennemgik en operation i halsen i sidste måned. Hul i halsen Han blev indlagt den 24. februar på Gemelli-hospitalet med akutte vejrtrækningsproblemer. Her gennemgik han en såkaldt trakeotomi-operation, der populært sagt består i at lave et hul i halsen for at lette luftens adgang til lungerne. Siden han forlød hospitalet 13. marts, har han ved tre lejligheder vist sig kortvarigt. To gange fra sit vindue ved Skt. Peters Pladsen og en gang via video fra sit hjem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























