Demonstranter marcherer mod Kirgisistans hovedstad

Det er ikke klart, hvor mange demonstranter, der har sat kursen mod hovedstaden. - Foto: AP
Det er ikke klart, hvor mange demonstranter, der har sat kursen mod hovedstaden. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den folkelige opstand i det sydlige Kirgisistan er ved at brede sig til landets andre regioner. En kolonne af biler og busser har sat kursen mod hovedstaden, Bisjkek, hvor oppositionen vil forsøge at få indbyggerne til at slutte sig til 'den gule revolution'. Hovedstadsområdet er indtil videre næsten ikke berørt af flere dages demonstrationer i syd. Det er ikke klart, hvor mange mennesker der var med i kolonnen, og hvornår den vil nå Bisjkek, som ligger over 500 kilometer fra oprørets centrum i Osj, Jalal-Abad og fem andre. Flere soldater Men sikkerhedsforanstaltningerne i Bisjkek er markant forstærkede, siger rapporter fra byen, og myndighederne advarer mod oppositionen og opfordrer befolkningen til at ignorere »de politiske ekstremisters provokationer«. I en erklæring fra det kirgisiske indenrigsministerium hedder det, at »destruktive kræfter, som har lidt tab ved parlamentsvalget«, nu vil bruge vold for at overtage magten i landet. Oppositionslederne hævder, at valget kun blev vundet ved hjælp af svindel, og kræver nyvalg. Nogle kræver også præsident Askar Akajevs omgående afgang. Iagttagere frygter, at det kan komme til sammenstød mellem oppositionen og de store politistyrker, som er udstationeret i Bisjkek, og myndighederne truer åbent med strenge forholdsregler. Kollaps Præsident Akajev har fremsat en forholdsvis hård udtalelse om sine kritikere. »De oppositionelle kræfter, som finansieres udefra, forsøger at gennemføre et kup og fremprovokere kollaps af vores samfund«, sagde Akajev, men bedyrede samtidig, at han ikke vil bruge magt mod demonstranterne. I en tale til det nyvalgte parlament, som holdt sit første møde, sagde præsidenten endvidere, at protesterne og demonstrationerne er et kortvarigt fænomen, og at de sikkert snart vil blive bragt under kontrol. Askar Akajev, som mandag lod enkelte regionale valgresultater tjekke, understregede, at valget i sin helhed havde været fair. Også valgmyndighederne roste resultatet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her