»Tingene har ændret sig«, lød det i dag fra EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, i en kommentar til Storbritanniens kontroversielle EU-rabat. Barroso opfordrer til, at Storbritannien opgiver den rabat på indbetalinger til unionen, som blev indført i Margaret Thatchers tid i 1980'erne. Briterne får årligt en medlemskabsrabat på over fire milliarder euro (30 mia. kr.), men ifølge Barroso er der tre grunde til at slå en handel af: Rigere land EU har i dag 25 og ikke 10 lande, EU bruger ikke længere 70 procent af sine penge på landbrugsordningerne, som briterne ikke nyder specielt godt af, og Storbritannien er i dag en langt mere velstående nation end dengang. Frankrigs præsident Jaques Chirac langede også ud efter rabatten på sit pressemøde ved afslutningen af topmødet. Han mener, rabatten er »uberettiget« og sagde, at EU ikke kan beslutte nye budgetter på mellemlang sigt, før rabatten laves om.
Barroso vil afskaffe britisk EU-rabat
Lyt til artiklen