Nervekrig om euroens nye vilkår

Euroens fremtid må endnu et døgn stå hen i det uvisse. På et krisemøde sent søndag nærmede EU's finansministre sig en løsning. Men en endelig model for valutaens fælles spilleregler forventes først at falde på plads, når stats- og regeringscheferne tager over på et topmøde tirsdag og onsdag. Fleksible regler Til det sidste forsøger det luxembourgske formandskab at imødekomme Tyskland og Frankrigs krav om at gøre de stramme budgetregler mere fleksible, så de kan få lov at bruge flere penge på deres hjemlige problemer. Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, har givet udtryk for, at han vil have rabat, fordi Tyskland har brugt milliarder af euro på genforeningen af øst og vest og har store udgifter til EU's fælleskasse. Mange lande stejler Men en lang række lande - heriblandt Danmark - er ikke meget for at give unionens største økonomier indrømmelser. Det kan svække den fælles valuta i kampen mod USA og Japan, lyder argumentet. Blandt diplomater forlød det sent søndag, at de 12 eurolande havde fundet en løsning, før de skulle mødes med de øvrige finansministre. Men den østrigske finansminister, Karl-Heinz Grasser, kaldte udspillet for en »stor joke«. Formandskabet har foreslået en opblødning, der giver plads til, at landene kan få lov til at overskride reglerne om budgetdisciplin, hvis de har en god forklaring - som en genforening. Samtidig får de fire år til at rette op på den del af det offentlige underskud, som overskrider EU-grænsen på tre procent. Flere bryder loven Reglerne siger, at et medlemslands offentlige underskud ikke må overskride tre pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP) - og at den offentlige gæld helst skal holdes under 60 pct. af BNP. I dagens EU bliver grænserne overskredet af en lang række medlemslande. Med pagtens uafklarede fremtid ser det ud til, at dette slagsmål kommer til at overtage den oprindelige dagsorden om job og vækst. EU-lederne skal på topmødet finde en opskrift på at blive verdens stærkeste økonomi. Et mål, som EU forgæves har jagtet i fem år uden fremskridt.