Massiv demonstration markerer Hariris død

Den måske største demonstration i Beirut i nyere tid markede månedsdagen for drabet på Hariris. - Foto: AP
Den måske største demonstration i Beirut i nyere tid markede månedsdagen for drabet på Hariris. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Borgere fra hele Libanon er samlet på Martyrernes Plads i det centrale Beirut, kun få meter fra den tidligere premierminister Rafik Hariris grav. De forlanger en international efterforskning af hans død, at landets syriskstøttede sikkerhedschefer fyres og en total syrisk tilbagetrækning. Den store folkemængde har i kor messet: »Ud med Syrien« og »Suverænitet, frihed, uafhængighed«, og holdt plakater op med sætninger som: »Vi vil have sandheden - Hvem dræbte Hariri« og »Må Gud forbande dine mordere«. Måske sidste demonstration Dagens demonstration er ifølge CNN's mand på stedet den største i landets nyere historie. Efter en serie af fredelige demonstrationer for og imod syrisk tilstedeværelse i Libanon som følge af drabet på Rafik Hariri er det måske slut med at samle folkemængder offentligt. Politiske kilder siger ifølge Ritzau, at der er stigende frygt for, at de mange protester, der indtil videre har forløbet fredeligt, kan udvikle sig til sammenstød på grund af den politiske splittelse omkring Syriens rolle i Libanon, der har været siden Hariris død. Derfor overvejer myndighederne nu at forbyde demonstrationerne. Tilbagetrækning i gang En libanesisk sikkerhedskilde siger, at man forventer, at de syriske styrker afslutter den første fase af tilbagetrækningen, som skal ske over to faser, i løbet af de næste to eller tre dage. Kilden siger, at mere end 4000 syriske soldater forlod Libanon i sidste uge, mens 2000-3000 andre soldater blev trukket tilbage til den østlige Bekaa dal. Syrien havde 14.000 soldater i landet, inden tilbagetrækningsplanen blev præsenteret den 5. marts.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her