En bilbombe er eksploderet ved et af den irakiske hærs militære kontrolposter i byen Baquba nordøst for Bagdad, sagde politikilder og øjenvidner. De frygtede, at mange soldater var blevet dræbt eller såret under angrebet, og tilføjede, at de sårede var ved at blive overført til behandling på en amerikansk militærbase. Oprørere, der forsøger at vælte landets amerikanskstøttede regering er i stigende grad begyndt at angribe kontrolposter. Det sker ofte med brug af selvmordsbomber. Amerikanske og irakiske embedsmænd siger, at det viser en fremgang i kampen mod oprørere, fordi det er udtryk for, at de militante har sværere ved at angribe andre mål.
Mange frygtes såret efter bilbombe i Irak
Lyt til artiklen