Kroaterne mener, de har gjort mere i deres retsopgør efter krigen 1991-95 end naboerne, og både på gadeplan og blandt kroatiske politikere vil EU's afvisning formentlig føre til yderligere afsmag for EU-medlemskab. Det har også været tendensen i meningsmålinger længe. »Jeg kan kun udtrykke min utilfredshed med denne beslutning«, sagde Kroatiens premierminister, Ivo Sanader, trods unionens mange forudgående advarsler. Eksgeneral stadig på fri fod I sidste ende gik det galt, fordi den eftersøgte eksgeneral og krigshelt Ante Gotovina fortsat er på fri fod, mens adskillige andre af Balkans krigsforbrydersigtede i de senere uger har meldt sig selv. Sanader og Kolinda Grabar-Kitarovic, Kroatiens nye udenrigsminister, søgte næsten til det sidste at nedspille Gotovina-sagen. Tryglende brev Da situationens alvor gik op for Zagreb, kom der et næsten tryglende brev fra Grabar-Kitarovic til kollegerne i EU. Heri det hed sig, at de kroatiske myndigheder alene i februar har tjekket 64.845 biler, 2923 fartøjer, 2225 faciliteter og 23.000 grænseovergængere. Kroatien har været model Kroatien mener derfor, at det har gjort nok, særlig i sammenligning med andre Balkanlande, pointerede Kolinda Grabar-Kitarovic over for Politiken. »Indtil nu har Kroatien været det positive eksempel på en politisk og økonomisk model i regionen. Det har styrket reformlysten i andre lande. Også når det gælder samarbejdet med domstolen, har Kroatien været et forbillede. Det er et forkert signal at sende til Kroatien og dets nabolande, hvis arbejdet ikke belønnes«, sagde Grabar-Kitarovic. For lidt og alt for sent, lød dommen. Men når skuffelsen i øvrigt har lagt sig, kan kroaterne henholde sig til, at de 25 nuværende EU-lande har gjort meget ud af at holde en dør åben. Udenrigsministrene enedes om 35 rammebetingelser for, hvordan forhandlinger rent teknisk skal løbe af stabelen.