Kølig europæisk modtagelse af Wolfowitz

Meningerne er delte om nomineringen af Paul Wolfowitz som chef for Verdensbanken. - Foto: AP
Meningerne er delte om nomineringen af Paul Wolfowitz som chef for Verdensbanken. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er ikke faldet i lige god jord i Europa, at præsident George W. Bush har valgt at nominere Paul Wolfowitz, der er en af de store fortalere for krigen i Irak, til chefposten i Verdensbanken. Den 61-årige viceforsvarsminister er kendt som en neo-konservativ høg og er en af arkitekterne bag krigen i Irak. Ikke overvældende »Entusiasmen er ikke ligefrem overvældende i det gamle Europa«, siger Tysklands minister for økonomisk samarbejde og udvikling ifølge BBC. Den svenske udenrigsminister, Laila Freivalds (S), siger, at hun er skeptisk over nomineringen, mens den franske præsident Jacques Chirac har »noteret sig« Bush' valg af Wolfowitz, siger en talsmand. Frygten er, at Wolfowitz, der er stor tilhænger af at udbrede demokrati om nødvendigt med magt, vil udnytte sin position vil skifte Verdensbankens kurs fra udviklingshjælp til en politisk mission i USA's interesse. Ser frem til samarbejde Nomineringen får fuld opbakning fra England og Japan. Det britiske udenrigsminister, Jack Straw, kalder Wolfowitz »fremtrædende og internationalt erfaren« og ser frem til et fremtidigt samarbejde. George W. Bush har tilsyneladende været opmærksom på, at valget af Wolfowitz var kontroversielt. I hvert fald har statslederne fra Frankrig, Japan, England, Tyskland og Sydafrika alle haft Bush i røret, siger kilder fra det Hvide Hus ifølge AP. Tidligere på måneden udpegede Bush en anden af sine trofaste høge, John Bolton, som nomineret til at blive USA's ambassadør i FN, som Bolton er yderst kritisk over for. Bestyrelsen skal godkende Paul Wolfowitz skal godkendes formelt af Verdensbankens bestyrelse, men USA's nominering plejer at blive virkelighed, mens Europa traditionelt får lov at besætte Den Internationale Valutafond, IMF. Den nuværende chef for Verdensbanken, James Wolfensohn, forlader posten til sommer efter 10 år på posten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her