Hele 37 anklagepunkter om tortur og mord. Så omfattende er anklagerne mod Kosovas netop afgåede regeringschef Ramush Haradinaj ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Det fremgår af det anklageskrift, som domstolen har offentliggjort mod den tidligere højt placerede guerillachef i albanernes oprørshær UCK. Her ledede Ramush Haradinaj oprøret i den vestlige del af Kosova under krigen mod serberne i 1998-99. Beordrede drab på romaer I alt omfatter anklagerne 17 tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden og 20 overtrædelser af de internationale konventioner om krigsførelse. Ramush Haradinaj anklages for at have beordret sine oprørere til at begå tortur og mord på civile serbere, romaer (sigøjnere) og albanere, der blev opfattet som kollaboratører. Alt sammen for at rense det vestlige Kosova for alle andre end albanere, der var loyale mod oprørshæren. Ifølge anklageskriftet var det især i 1998, at Haradinaj's oprørere »plagede, slog eller uddrev serbiske civile og romaer ud af deres landsbyer og dræbte de civile, som blev tilbage eller som nægtede at forlade deres hjem«. Men ikke nok med det. Ramush Haradinaj anklages også for personligt at have »deltaget i gennembankning af personer«, selv om de var civile. Detentionscenter Desuden fremhæves det, at Ramush Haradinaj i slutningen af maj 1998 etablerede et detentionscenter for tilbageholdte. Og frem til august samme år blev mindst 16 civile ført til stedet - og blev slået og tortureret. »Én er helt sikker død, mens resten stadig er savnet«, understreges det i anklagerne. Guerillalederen beskyldes også for at have »deltaget i bortførelser af personer, som senere blev fundet myrdet, og i mindst ét tilfælde gav han sin stiltiende godkendelse til, at tilbageholdte personer blev henrettet«. Specialenhed Anklageskriftet omfatter også lederen af oprørshærens specialenhed De Sorte Ørne, Idriz Balaj, der rapporterede direkte til Ramush Haradinaj. Han anklages for gentagne gange at have »kidnappet, slået, ydmyget, tortureret og dræbt civile«. Desuden beskyldes Idriz Balaj for at have voldtaget en kvinde, som han opsøgte i oprørshærens detentionscenter. Anklagerne mod Balaj rammer også indirekte Ramush Haradinaj, fordi han ifølge anklageskriftet som øverste oprørschef i det vestlige Kosova havde det fulde ansvar for specialenhedens aktiviteter. Det billede, der tegnes af Haradinaj i anklageskriftet, kan mange albanere i Kosova slet ikke genkende. For dem er han en folkehelt, som tilskrives store bedrifter under krigen i Kosova. Beskyldninger Ramush Haradinaj har da også erklæret, at han er »fuldstændig uskyldig«, og at anklageskriftet er »løgne forberedt i Beograd«. Og han beskylder FN-domstolen for at »behandle frihedskæmpere på samme måde som de aggressorer, der ødelagde hele nationer og lagde regionen i ruiner«. Alligevel valgte Ramush Haradinaj i tirsdags at trække sig som regeringsleder. Og derefter rejste han frivilligt til domstolen i Haag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























