Italien kræver straf til amerikanske soldater

Amerikanske soldater ved bilen, som transporterede Calipari og Sgrena. - Foto: AP
Amerikanske soldater ved bilen, som transporterede Calipari og Sgrena. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der var absolut ingen undskyldning for amerikanske soldaters drab på en italiensk topagent i Irak i sidste uge. Det hævdede den italienske udenrigsminister, Gianfranco Fini, i sin tale til parlamentet i Rom. Fini krævede på samme tid, at USA »identificerer og straffer« de skyldige i drabet på agenten, Nicola Calipari, der blev skudt, netop som han var på vej mod lufthavnen i Bagdad med et frigivet italiensk gidsel. Alle nødvendige kontakter Drabet har medført omfattende demonstrationer mod USA i Italien, der, næstefter USA og Storbritannien, har flest udenlandske soldater i Irak. Ifølge Fini havde Calipari »alle nødvendige kontakter« til de amerikanske myndigheder i Bagdad, så eventuelle misforståelser kunne undgås. Tror ikke på USA Fini understreger, at den italienske regering ikke tror på det amerikanske militærs version af episoden. USA har forklaret, at den bil, som Calipari befandt sig i, kørte i høj fart mod en amerikansk kontrolpost og ignorerede de amerikanske soldater tegn om at sænke farten. Til parlamentet sagde Fini, at den amerikanske version ikke stemmer overens med de oplysninger, som han har modtaget. Den italienske journalist, Giuliana Sgrena, der netop var blevet løsladt og sad ved siden af Calipari i bilen, har hævdet, at bilen kørte med passende hastighed. Sgrena, der arbejder for den stærkt kommunistiske avis Il Manifesto, har envidere hævdet, at de amerikanske soldater med vilje forsøgte at ramme hende, da hun har skrevet en række USA-kritiske artikler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her