To sikkerhedsvagter blev dræbt og 31 personer kvæstet, da bevæbnede mænd og en selvmordsbomber satte det irakiske Landbrugsministerium og et populært hotel blandt vesterlændinge i brand. Angrebet på Landbrugsministeriet og al-Sadeer hotellet var koordineret og involverede flere grupper af oprørere, skriver Ritzau. Brugte renovationsvogn Angrebet blev indledt, da to mænd forklædt i politiuniformer ankom til en af ministeriets kontrolposter, hvor de skød og dræbte to vagtmænd. Derefter angreb endnu en gruppe oprørere en anden af ministeriets kontrolposter med raketdrevne granater, mens en tredje oprører satte hovedangrebet ind, da han i en skraldebil forcerede en barrikade og trængte ind på en parkeringsplads bag ministeriet, hvor han udløste selvmordsbomben. Der var efter angrebet voldsom brand i Landbrugsministeriets bygning. Eksplosionen efterlod et to meter dybt og fire meter bredt hul på parkeringspladsen, ligesom alle hotellet og ministeriets vinduer, der vendte ud mod pladsen, er blæst ind af trykbølgen. Populært blandt vesterlændinge Hotellet benyttes i vid udstrækning af sikkerhedsstyrker og vesterlændinge, der arbejder på at retablere Iraks elektricitetsforsyning. Omkring 25 biler blev smadret, brændt eller vendt på hovedet af den kraftige eksplosion, nogle endte som et lille metalbjerg, der spyede hvid røg. 19 lig fundet i Qaim Irakiske oprørere har konsekvent brugt selvmordsbomber i deres kamp for at få drevet de udenlandske soldater ud af landet, der blev invaderet af USA i marts 2003. Samtidig med den kraftige bombe efterforsker politiet i byen Qaim i den vestlige del af landet fundet af ligene af 19 personer, som alle er blevet dræbt ved skud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























