Israelske jøder vil ikke opgive Grædemuren for fred

Bønner ved Grædemuren i Jerusalem. - Foto: Claus Lunde
Bønner ved Grædemuren i Jerusalem. - Foto: Claus Lunde
Lyt til artiklen

91 procent af jøderne i Israel afviser at bytte den israelske kontrol med Grædemuren i Jerusalem ud med fred, viser en repræsentativ meningsmåling gennemført af Dahaf Instituttet. Meningsmålingens spørgsmål gik på, om de adspurgte var indstillet på at opgive israelsk kontrol med en række hellige steder, hvis de fik en endelig fredsaftale i bytte. Ingen af de adspurgte er ifølge den israelske avis Ha'aretz indstillet på at få varig fred ved at overgive kontrollen med Grædemuren til palæstinenserne, mens seks procent er indstillet på at dele kontrollen med Grædemuren med palæstinenserne. Tempelbjerget 36 procent af de adspurgte er indstillet på at dele kontrollen med Tempelbjerget med palæstinenserne, mens et flertal på 51 mener, at det bør være under ren israelsk kontrol som i dag. Hver tredje er indstillet på at dele Patriarkernes Grav i Hebron på Vestbredden med palæstinenserne, mens 49 procent mener, at graven bør være under israelsk kontrol. 13 procent er indstillet på at overføre kontrollen til palæstinenserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her