Italiensk gidsel endelig hjemme

Giuliana Sgrena måtte bæres fra flyet, da hun i dag landende i Rom. Foto: AP
Giuliana Sgrena måtte bæres fra flyet, da hun i dag landende i Rom. Foto: AP
Lyt til artiklen

Den italienske journalist Giuliana Sgrena, som igår blev frigivet efter en måned som gidsel i Irak, kom i dag hjem til Italien. De fleste vil huske Sgrena, fordi hun er et af de gidsler, hvis bøn for sit liv blev optaget på video og udsendt på tv midt i februar. Ifølge Associated Press (AP) så hun hærget ud og måtte bæres fra flyet på en båre. Straks efter at være landet i Ciampino Lufthanvnen i Rom blev hun ført til et militærhospital, hvor hun skulle operes i kravebenet. Beskudt af amerikanske styrker Sgrena blev nemlig såret under mystiske omstændigheder, da den bil hun befandt sig i blev beskudt af amerikanske styrker under frigivelsen. Ifølge AP har det amerikanske militær forklaret, at bilen speedede op da den nærmede sig et af koalitionens checkpoints på vej til lufthavnen. De amerikanske soldater skal have oplyst, at de havde vinket og skudt advarselsskud for at få bilen til at stoppe. Og først da skød de mod bilens motor. Alligevel blev en italiensk agent dræbt, ifølge AP, fordi han kastede sig over Sgrena for at beskytte hende mod den amerikanske beskydning. Historien melder intet om, hvorfor de amerikanske styrker ikke var underrettet om, hvem der var i bilen. Bush ringer til Berlusconi Efter hændelsen krævede den italienske premierminister Silvio Berlusconi en forklaring fra USA. Og ifølge Ritzau har ringede George W. Bush til Berlusconi for at beklage og forsikre om, at sagen vil blive undersøgt. »Det var et telefonopkald for at række ud til en god ven og udtrykke vores beklagelse over hændelsen«, sagde talsmanden for Det Hvide Hus, Scott McClellan, ifølge Ritzau. »Præsidenten forsikrede premierminister Berlusconi om, at det vil blive undersøgt til bunds. Vi arbejder tæt sammen med de italienske myndigheder«, sagde talsmanden. Ubelejligt for Berlusconi Hele sagen kommer mildest talt ubelejligt for den italienske premierminister, som var mødt op i lufthavnen for at tage imod den frigivne journalist. Måske fordi den italienske opposition, som er meget imod, at Italien har styrker i Irak, allerede har brugt sagen til igen at komme med kritik af krigen og det italienske engagement. »Endnu et offer i en absurd krig«, sagde Alfonso Pecoraro Scanio, leder af De Grønne ifølge AP. Giuliana Sgrena arbejder selv for avisen Il Manifesto, som er venstreorienteret og i opposition til krigen. Italien har 3.000 soldater i Irak. Sgrena var den ottende italiener, som har været taget som gidsel i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her