Iran langer ud efter EU

En af Irans mest indflydelsesrige mænd, ayatollah Hashemi Rafsanjani, var meget direkte i sin udmelding til Europa i går. »Den såkaldte EU3 gruppe, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, spilder vores tid med indholdstomme forhandlinger om Irans atomprogram«, sagde Rafsanjani, da han i går afsluttede en international konference i Teheran om fredelig udnyttelse af atomkraft. 'Prøver at gøre os møre' »Deres tid er ikke spildt. De vil trække tiden ud for at gøre os møre«, sagde Rafsanjani. Iran suspenderede frivilligt sit program for berigelse af uran sidste år i november efter en aftale med de tre lande på EU's vegne. Dengang blev Iran lovet, at de »ville leve op til NPT-traktaten (om ikkespredning af atomvåben) ved at sikre Iran den ret til fredelig udnyttelse, som traktaten foreskriver«, sagde Rafsanjani, tidligere iransk præsident, som ventes at efterfølge den moderate Mohammad Khatami ved præsidentvalget i juni. Tilbyder 'sikre garantier' Han bekræftede indirekte, at han stiller op med ordene: »Mit arbejde vil blive meget lettere, hvis vi får en aftale på plads med europæerne«. Iran tilbyder »sikre garantier« for, at der ikke bliver tale om at udnytte berigelsen af uran til udvikling af atomvåben. FN-adgang Et af de store samtaleemner på konferencen har været, at FN's atomovervågningsorgan i Wien, IAEA, anklager Iran for at nægte organisationen adgang til militære anlæg, der mistænkes for at udvikle atomvåben. Rafsanjani henviste til, at Iran har klaget til IAEA over, at inspektørernes observationer fra »følsomme anlæg« er kommet til offentligt kendskab. »Vi må have garanti for, at det ikke sker igen. Vi er kun interesserede i at vise størst mulig samarbejdsvilje«. Flere iranske og internationale deltagere roser muligheden for, at videnskabsfolk fra hele verden har haft en chance for at drøfte situationen ansigt til ansigt. Men de færreste syntes at forlade konferencen med indtryk af, at et kompromis er nær. »USA står fast på det kategoriske krav om, at Iran sætter en endegyldig stopper for uranberigelse«, sagde atomforskeren C.A. Kupchan fra Nixon Centret i USA. 'National stolthed' Når Iran insisterer på atomar selvforsyning, startede det med, at vestlige lande nægtede at levere knowhow og udstyr, sagde Rafsanjani. »Det er gjort os i sandhed selvforsynende. Og det har skabt en national stolthed, som vi ikke giver køb på«. Rusland er Irans vigtigste støtte i denne konflikt. Forrige weekend indgik de to lande trods hård amerikansk modstand en aftale om russisk leverance af brændstof til atomkraftværket Bushehr, Irans første, der ventes i drift fra næste år. Russisk hjælp Det russiske underhus, Dumaen, var repræsenteret på konferencen af ultranationalisten Sergej Baburin, der sagde: »Amerikanske politikere ville fortælle Rusland, hvad det skal gøre«. Rusland er parat til at levere Iran så mange atomkraftværker, som landet ønsker, sagde han og tordnede imod »amerikansk hegemoni«. Om Bushehr-værket sagde han: »Mere end 2.000 russiske specialister har arbejdet på Bushehr, og mere end 1.500 er parat til at tage sig af installationen«, så værkets ene reaktor kan producere strøm fra slutningen af næste år som planlagt. Embedsmænd fra den iranske atomenergikommission sagde, at Iran vil bygge 20 nye atomkraftværker de næste 10-20 år. Baburin lovede mindst 10 procents rabat, hvis russerne får kontrakterne på dem også. Rusland har lovet at tage sig af atomaffaldet og sikre, at intet fra Bushehr kan bruges i våbenproduktion. Men det er FN's atomvagthund IAEA i Wien, som Rusland vil sikre respekt for, ikke USA's krav, understregede Baburin. Frygt I Teherans gader ytrer mange bekymring for en forestående åben konflikt. Den 22-årige arbejdsløse Majid siger: »Jeg er både bange for amerikanske bomber og de mange iranske brushoveder, især unge, der håber på amerikansk angreb. De tror, at USA er frelseren, der kan bringe os demokrati. Udviklingen i Afghanistan og Irak burde have vist dem, at kampen for demokrati må vi selv tage os af«.