Den tidligere præsident, Daniel Ortega, bliver på ny sandinisternes kandidat til præsidentvalget i Nicaragua. Han har uden held stillet op de seneste tre gange. Ved en kongres blev sandinisternes anden kandidat, Herty Lewites, der er tidligere borgmester i hovedstaden Managua, smidt ud af partiet. Han havde ellers større vælgertække end Ortega, men begrænsen opbakning inden for partiet. Guerillaleder Daniel Ortega var i 1979 med til at vælte landets diktator Anastasio Somoza, og Ortega blev indsat som præsident. Dengang var sandinisterne en hær af guerilla-soldater, der blev støttet af kommunistiske rådgivere fra Cuba og Østeuropa. De kom til at kæmpe hårdt mod de USA-støttede Contras op gennem 1980'erne, indtil Ortega tabte valget i 1990. Kamp mod imperalismen Nu lover Ortega, at partiet vil kæmpe endnu hårdere mod »imperialismen«. »De, der tænker, at sandinisternes ideologi og principper har tabt, kan være helt overbeviste om, at sandinisterne er stærkere og mere forenede som revolutionskraft end nogensinde«, siger Daniel Ortega ifølge den nicaraguanske avis El Nuevo Diario. Præsidenten fratages magt Sandinisterne er i parlamentet de seneste måneder gået sammen med et andet oppositionsparti om at beslutte at fratage en del af magten fra den siddende præsident, den højreorienterede Enrique Bolaños. Præsident Bolaños har også mistet en del af opbakningen i sit eget parti, efter at han som en del af en stor antikorruptionskampagne satte den tidligere præsident, Arnoldo Alemán, i fængsel 20 år. Bolaños er ellers rost for at have fået Nicaraguas økonomi på ret kurs igen. Blandt andet har landet, siden han kom til i 2002, fået eftergivet en stor del af dets enorme udlandsgæld.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























