Efter måneders hård kritik har EU-kommissionen valgt at bøje sig i debatten om et af de mest kontroversielle forslag fra EU-systemet i mange år. Torsdag lovede EU-kommissær for det indre marked, irske Charlie McCreevy, at han ville ændre på kommissionens såkaldte servicedirektiv, der blev fremsat for et år siden og er på vej gennem den europæiske lovmølle. »Vi er nødt til at ændre forslaget for at gøre det klart, at de ansattes forhold ikke vil blive forringet på nogen måde. Jeg vil ikke stå i spidsen for et direktiv, der tillader social dumping«, sagde den irske kommissær. Massivt pres fra de store Det sker efter massivt pres fra de to mest magtfulde EU-lande, Tyskland og Frankrig, samt store dele af EU-parlamentet. Sammen med mange danskere frygter de, at direktivet kan føre til totalt anarki på arbejdsmarkedet og massiv social dumping. Servicedirektivet går ud på at gøre det nemmere for virksomheder i EU at sælge serviceydelser hen over grænserne - og skal gælde alt fra ufaglærte rengøringsfolk og dørvogtere over håndværkere til højtuddannede advokater og tandlæger. Nationale regler snigløbes I dag omfatter det indre marked groft sagt kun varer - med servicedirektivet skal det også omfatte servicejob, der udgør 70 procent af den økonomiske aktivitet i EU-landene. Men kritikere frygter, at hensynet til det frie marked vil underminere nationale regler om blandt andet løn og arbejdsmiljø. Især på grund af en regel om, at det er oprindelseslandets regler, der skal følges, hvis et firma sælger sine ydelser i et andet EU-land. Kritikere frygter, at det vil betyde, at f.eks. polske firmaer vil kunne udføre arbejde i Danmark uden at skulle overholde danske regler om bl.a. hviletid, arbejdsmiljø og barselsorlov. Dansk nølen Det er netop den kritik, som EU-kommissionen vil forsøge at imødegå. Herhjemme har regeringen været nølende positiv over for servicedirektivet.¨ Men erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) har flere gange lovet, at han ville kæmpe for at få præcise garantier for det danske arbejdsmarked, inden forslaget bliver vedtaget. Utilfreds Venstre-kvinde Lederen af Venstres gruppe i Europaparlamentet, Karin Riis-Jørgensen, er stærkt utilfreds med, at kommissionen har fået kolde fødder. »Der huserer så mange myter om det direktiv, men det skyldes, at folk ikke sætter sig ordentligt ind i det«, siger hun. Ifølge Karin Riis-Jørgensen vil forslaget ikke kunne rokke ved, at danske løn- og arbejdsvilkår følger de aftaler, der indgås af parterne på det danske arbejdsmarked. Og hun ser enorme fordele ved at få skabt et indre marked for serviceydelser. »Det vil være en fordel for virksomhederne, fordi de får nemmere adgang til et enormt marked. Og det vil være en fordel for borgerne, fordi øget konkurrence vil give lavere priser. Tænk bare på danske tandlæger, der er langt dyrere end svenske tandlæger«, siger Karin Riis-Jørgensen. EL: Syg tankegang Enhedslistens EU-ordfører, Rune Lund, mener, at servicedirektivet er udtryk for »en syg tankegang«. »Tjenesteydelser skal stilles lige med flåede tomater i hele EU«, siger han. »Forslaget vil være en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det vil betyde, at folk fra Østeuropa eller Sverige kan arbejde i Danmark på lokale overenskomster. Det kan smadre grundlaget for de rettigheder, der er bygget op i Danmark gennem 100 år«, advarer Rune Lund. Kritisk branche Omvendt er organisationen Dansk Handel & Service - brancheorganisationen for de danske servicevirksomheder - stærkt kritisk over for kommissionens løfter om at ændre forslaget. »Tiden er kommet til, at kommissionen og medlemslandene må stille sig selv spørgsmålet: Mener vi overhovedet noget med det indre marked? Det giver ikke mening, at vi har et mere eller mindre velfungerende marked for varer, og at nogle lande nu ikke vil gennemføre det for serviceydelser«, siger chefkonsulent Niels Hovmand til Ritzau.