Mubarak lover kampvalg i Egypten

Præsident Mubarak har taget 'et meget vigtigt og meget overraskende skridt', siger en ledende borgerretsaktivist. - Foto: AP
Præsident Mubarak har taget 'et meget vigtigt og meget overraskende skridt', siger en ledende borgerretsaktivist. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Præsident Hosni Mubarak - der har siddet som landets ubestridte leder siden 1981 - har lovet sine landsmænd, at han vil tillade udfordrere ved det kommende præsidentvalg i september. Erklæringen er i første omgang mere symbolsk end reel. Ingen betvivler, at Mubarak, der har hele statsapparatet i ryggen, kan genvinde posten, hvis han vil. Begejstrede aktivister Alligevel blev den overraskende erklæring modtaget med glæde af de fleste aktivister. »Det er et meget vigtigt og meget overraskende skridt. Så sent som for tre uger siden sagde præsidenten, at det kunne der overhovedet ikke blive tale om«, siger en ledende borgerretsaktivist, Ahmed Seif al-Islam. Det er første gang siden Egyptens uafhængighed i 1952, at der vil blive kampvalg til præsidentposten i den arabiske verdens største og vigtigste land. Stigende pres Mubaraks erklæring kom efter stigende pres både indefra og udefra for at løsne hans og det regerende parti NDP's greb om magten. Især har USA skubbet kraftigt på for at få indført mere demokrati hos sin vigtigste allierede i den arabiske verden. Da Egypten i januar fængslede en central oppositionsleder, udløste det kritik fra Washington, og fredag aften aflyste udenrigsminister Condoleezza Rice et forestående besøg i Egypten. Det blev af iagttagere set som en diplomatisk lussing. Dristige demonstrationer Og internt har der været en serie uhørt dristige demonstrationer, hvor der er blevet råbt slagsange som 'Ned med Mubarak!'. Blandt oppositionens vigtigste klagepunkter er, at præsidentvalget i dag er en slags kåring, der minder mere om Irak under Saddam Hussein. Det regerende parti finder en kandidat, som befolkningen så siger ja tak til ved en folkeafstemning. Lovarbejdet i gang Lørdag sagde Mubarak pludselig, at han havde bedt parlamentet og overhuset om at ændre forfatningen, så kampvalg om præsidentposten er mulige. En talsmand for parlamentets politiske udvalg sagde bagefter, at lovarbejdet allerede er sat i kraft, og at en ny forfatning kan komme ud til en folkeafstemning om godt to måneder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her