Saddam Husseins halvbror, Sabawi Ibrahim al-Hasan al-Tikriti, er blevet taget til fange i Irak. Det oplyser kilder i den midlertidige irakiske regering til Reuters. Han er nummer 36 på det amerikanske militærs liste over de mest eftersøgte i Irak. Rådgiver for Saddam Sabawi Ibrahim al-Hasan al-Tikriti har blandt andet været rådgiver for den tidligere irakiske diktator, Saddam Hussein, og kilden betegner ham overfor Reuters som 'en stor fangst'. Sabawi Ibrahim al-Hasan al-Tikriti's to brødre, Watban og Barzan, er allerede i amerikanernes varetægt, og med den seneste fangst mangler der nu kun 10 navne på listen over de mest eftersøgte.
Saddams halvbror taget i Irak
Lyt til artiklen