Schröder støtter dansk mindretal

Fremtrædende tyske socialdemokrater med kansler Gerhard Schröder i spidsen kom i weekenden det danske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening, til undsætning, efter at det konservative CDU nok en gang optrappede sine angreb på SSW. CDU vandt for en uge siden delstatsvalget i Slesvig-Holsten, men kunne ikke samle et flertal og raser nu over, at den rød-grønne delstatsregering ser ud til at fortsætte som en mindretalsregering med støtte fra SSW's to mandater i landdagen i Kiel. Voksende konservativ vrede Siden valget har førende kristendemokrater dagligt kritiseret SSW for at tilrane sig en indflydelse, som et mindretal, der er fritaget for spærregrænsen på fem procent, ifølge CDU ikke er berettiget til. De konservative går efter at danne en stor koalition med valgets taber, Schröders SPD. Men efter at SSW's ledelse har besluttet at indlede forhandlinger med SPD og De Grønne om dannelsen af en mindretalsregering, er CDU's håb svundet og vreden vokset. Vrede mod danskere Vreden er især gået ud over SSW's spidskandidat og gruppeformand i Kiel, Anke Spoorendonk, der er blevet truet på livet, fordi hun holder fast i SSW's valgløfte om at støtte en mindretalsregering i håb om at sætte skub i reformer og ændre den politiske kultur i det gældstyngede, struktursvage Slesvig-Holsten. »Det at Sydslesvigsk Vælgerforening overhovedet eksisterer, er et bevis på, at et nationalt mindretal bliver respekteret. Jeg kan kun advare SSW's spidskandidat, Spoorendonk, imod at misbruge dette særlige privilegium og gøre sig selv til dommer over politikken i Slesvig-Holsten«, sagde en af CDU's største indpiskere, Hessens ministerpræsident Roland Koch, til Bild am Sonntag. Strid om skoler Også Kochs partiformand og rival, Angela Merkel, satte søndag spørgsmålstegn ved, hvorvidt et mindretalsparti må få indflydelse på en hel delstats politik. »Mindretallet har helt særlige rettigheder og blandt andet lov til at drive sine egne skoler. Men det ville da være besynderligt, hvis vælgernes ønske om at beholde det tredelte skolesystem ikke kan indfries, fordi et mindretal, der må drive egne skoler, pludselig skævvrider en hel delstats skolepolitik«, sagde Merkel til tysk radio. Hun henviste dermed til CDU's sejr og valgløfte om at bibeholde det nuværende skolesystem, som SSW ligesom socialdemokraterne ønsker afskaffet til fordel for en fællesskole a la den danske folkeskole, hvor børnene ikke bliver delt efter 4.-klasse som i Tyskland. Schröder: Underlig stil hos CDU Men Merkel satte ikke spørgsmålstegn ved, at SSW er fritaget for spærregrænsen. Det har flere af hendes partifæller gjort, hvilket søndag fik kansler Schröder på banen. »At CDU nu prøver at afpresse Sydslesvigsk Vælgerforening ved at henvise til, at partiet ikke kom op over spærregrænsen på fem procent, er en ret så underlig stil - for at sige det mildt«, sagde Schröder til Frankfurter Allgemeine Zeitung. Antidanske følelser Mindretallets parti har været repræsenteret i delstatsparlamentet siden 1947, men det var København-Bonn-erklæringerne fra 1955, der med fritagelsen for spærregrænsen for alvor sikrede de 50.000 dansksindede tyskere politisk indflydelse i Slesvig-Holsten. Flere forfatnings- og valgeksperter og også enkelte kristendemokrater har i den forgangne uge påpeget, at SSW's mandater er fuldgyldige og ikke mindre værd end de andre mandater i landdagen. Forbundsregeringens mindretalsombudsmand, Hans-Peter Kemper, mente, at enkelte oppositionspolitikere »på beskæmmende vis prøvede at bringe mindretallet i miskredit« og udløste antidanske følelser. De Grønnes forretningsfører i Forbundsdagen, Volker Beck, beskyldte endda indirekte CDU for at være skyld i mordtruslerne mod Anke Spoorendonk. Fastholder kursen SSW's gruppeformand, der i den forgangne uge var en af Tysklands mest omtalte kvinder, understregede nok en gang, at SSW fastholder sin kurs. »Vi er jo ikke politiske eunukker«, sagde Spoorendonk til Lübecker Nachrichten.