Mindst 33 mennesker blev dræbt og over 76 såret ved et bilbombeangreb i byen Hilla syd for Bagdad Det oplyser irakiske hospitalskilder til nyhedsbureauet Reuters. Jobansøgere Bomben eksploderede nær en kø af mennesker, der havde taget opstilling ved en sundhedsklinik på bagsiden af byens rådhus. De ventende personer skulle have udstedt en sundhedsattest til brug for jobansøgning i den statslige sektor, skriver Ritzau. Halvbror arresteret Også søndag kostede det fortsatte oprør i Irak menneskeliv, da fire personer blev dræbt og to såret af skud i byen Mosul i det nordlige Irak. Ifølge det amerikanske militær kørte gerningsmændene forbi ofrene i bil og skød mod dem. Tidligere søndag blev otte mennesker dræbt, da en bombe eksploderede i Hamam al-Alil nær Mosul. Oprøret formodes dog at være en bagmand mindre, efter at en halvbror til Irak tidligere diktator Saddam Hussein søndag blev taget til fange.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























