Fiasko for freden trods flodbølge i Sri Lanka

Udsendinge fra Sri Lankas præsident Chandrika Kumaratunga - nr. tre fra venstre - nåede ikke til enighed med De Tamilske Tigre ved forhandlingerne. - Foto: AP
Udsendinge fra Sri Lankas præsident Chandrika Kumaratunga - nr. tre fra venstre - nåede ikke til enighed med De Tamilske Tigre ved forhandlingerne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Endnu et norsk mæglingsforsøg mellem De Tamilske Tigre og Sri Lankas regering er endt uden fremskridt. Mandag rejste Norges særlige udsending Erik Solheim hjem efter en uges diplomati. 31.000 døde Forventningerne har ellers været store til fredsforhandlingerne, der kommer i kølvandet på flodbølgekatastrofen. Næsten 31.000 mennesker blev dræbt i Sri Lanka under flodbølgen og omkring en million er blevet hjemløse. Langt de fleste ofre blev ramt langt den nordøstlige kyst, som er delvist kontrolleret af oprørerne. Under sit besøg forsøgte Solheim at få parterne til at enes om et system til at håndtere de mange nødhjælpskroner, som er strømmet ind til hjælp for ofrene for tsunamikatastrofen. Men det lykkedes ikke at få dem til at indgå en aftale, selv om begge udtrykte tillid til at det skulle kunne lykkes. Nye skudepisoder Fiaskoen for fredsforhandlingerne i går kom samtidig med to skudepisoder i den østlige del af landet, hvor den britiske prins Charles netop havde været på besøg. Sikkerheden var ellers skærpet under prins Charles besøg i Batticaloa, hvor han så ødelæggelserne af flodbølgekatastrofen i december. Men ikke så snart var han taget af sted, før der blev åbnet ild mod en militær embedsmand. Militæret beskyldte straks De Tamilske Tigre for at have affyret skuddet mod manden, der nu er indlagt på hospitalet. Holder fast i fredsaftale Kort inden skudepisoden i Batticaloa var tre kvindelige LTTE-medlemmer blevet såret i den nærliggende by Ampara. En uidentificeret mand skød mod kvinderne, mens han kørte forbi dem på en motorcykel. Den ene af kvinderne var LTTE's øverste politiske leder i Ampara, som så sent som i lørdags mødtes med Erik Solheim. Forhandlingerne mellem Sri Lankas regering og De Tamilske Tigre har været brudt sammen i knap to år, men begge parter har lovet at opretholde en fredsaftale, som med norsk hjælp blev indgået i februar 2002.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her