Skarp advarsel mod fugleinfluenza

Verden står på randen af en global influenzaepidemi, og der må handles hurtigt for at forhindre, at den udløses af den fugleinfluenza, der nu er udbredt i dele af Asien, hvor den har kostet 46 mennesker livet. Det siger flere FN-talsmænd, der i øjeblikket deltager i en konference om fugleinfluenza i Vietnam, der er det land, der er hårdest ramt af sygdommen. Verden oplever som regel en influenzaepidemi hvert 20. eller 30. år, men der er nu gået 40 år siden den seneste epidemi. »Verden befinder sig i den størst mulige fare for en global epidemi«, siger Shigeru Omi, chef for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i Asien. Samlet handlingsplan Omi tilføjer, at det er »yderst sandsynligt«, at den fugleinfluenzavirus, der ramte store dele af Asien i 2003, bliver kilde til den næste influenzaepidemi, medmindre der gribes ind med en samlet handlingsplan. Joseph Domenech fra FN's landbrugsorganisation, FAO, opfordrer de rige lande til at yde en større indsats. »Hvis de ikke øger indsatsen, kan problemet før eller siden havne hjemme hos dem selv. Bolden ligger hos dem«. Det seneste udbrud af fugleinfluenza i Vietnam har kostet 13 mennesker livet. De pådrog sig alle sygdommen ved direkte kontakt med smittet fjerkræ. Global trussel Men eksperterne frygter, at H5N1-virusset, der giver fugleinfluenza, vil blive overført til mennesker eller pattedyr via en menneskelig influenzavirus og mutere til en virusstamme, der kan brede sig gennem verdens befolkning og dræbe millioner af mennesker, fordi de ikke har immunitet mod sygdommen. Under et møde om fugleinfluenza sidste år talte eksperterne fortrøstningsfuldt om at udrydde virussen. Nu siger de, at det kan tage mange år at eliminere den, og at der er brug for en enorm indsats for blot at inddæmme sygdommen, der er 'sprunget' fra fugle til andre dyr, herunder katte, leoparder og senest fluer. I mandags sagde chefen for USA's Center for Sygdomsbekæmpelse Julie Geberding, at fugleinfluenza udgør den alvorligste globale trussel lige nu. H5N1 tilhører den gruppe af influenzavira, der kaldes H1, og netop H1-virussen har et kedeligt ry i menneskets historie. »Hver gang vi ser et nyt H1-antigen, oplever vi en omfattende influenzaepidemi«, sagde Geberding. H1 dukkede op i 1918 og kostede millioner af mennesker livet. Den asiatiske influenza i 1957 var af typen H2, mens Hongkong-influenzaen i 1968 kaldtes H3. 140 mio. døde fugle Fugleinfluenzaen har allerede udryddet masser af fjerkræbesætninger i Vietnam og Thailand, hvor de fleste mennesker bor på landet og holder høns, der ofte går frit rundt mellem både mennesker og andre dyr. Næsten 140 millioner fugle er døde eller blevet nødslagtet under udbruddet i Asien. Økonomisk har sygdommen kostet knap 70 milliarder kroner, vurderes det. Joseph Domenech siger, at de ramte lande har brug for milliarder af kroner i støtte for at videreføre bekæmpelsen af fugleinfluenzaen. I Vietnam, hvor sygdommen er registreret i 35 af 64 provinser, har indført et overvågningssystem samt skrappe restriktioner mod fjerkrætransport. Vietnam mangler viden Men som mange andre fattige lande, der er ramt af fugleinfluenza, savner Vietnam den fornødne viden om virussen. De veterinære medarbejdere har brug for efteruddannelse, og på laboratorierne mangler man udstyr. I flere asiatiske lande fører man allerede oplysningskampagner om risikoen for at få og sprede fugleinfluenza. Men gamle traditioner, som for eksempel at drikke andeblod, lever i bedste velgående, selv om de er farlige. Eksperter og regering er enige om, at arbejdet med at bremse sygdommen bliver enormt, kostbart og muligvis umuligt. »Det er en sygdom, der spredes ude på landet, og befolkningen har stokkonservative traditioner, der er svære at lave om på«, siger Shigeru Omi fra WHO.