Mindst 11 personer blev dræbt, mens 25 blev såret, da en bilbombe her til morgen blev bragt til sprængning ved en politistation i den irakiske by Tikrit, oplyser det lokale politi. Tikrit, der ligger ca. 150 kilometer nord for Bagdad, er den styrtede irakiske leder Saddam Husseins hjemby. Selvmordsbombe Politikaptajn Husam Musseyif fortæller, at en mand iklædt politiuniform i en bil søgte at komme ind på politistationens område og bragte en bombe til sprængning, da han blev angrebet. Ifølge en hospitalsembedsmand er det sandsynligt, at dødstallet vil stige. Attentatforsøg i Kirkuk Også Kirkuk blev ramt af bombeterror her til morgen. To irakiske politimænd blev dræbt og fire andre såret under et attentatforsøg på politichefen i Kirkuk i det nordlige Irak. Politichefen, Khattab Omar Aref, overlevede attentatet og fortæller, at en bombe eksploderede blot hundrede meter fra hans bolig, som han netop havde forladt. Oliebyen Kirkuk har ved mange tilfælde siden den amerikansk-ledede invasion i marts 2003 været scene for angreb fra oprøreres side.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























